En god bogholder kan bogstaveligt talt være guld værd. Den professionelle økonomiske rådgivning er utrolig svært at komme udenom for de danske erhvervsdrivende – uanset deres størrelse.
Både små, mellemstore og store virksomheder har behov for god økonomisk hjælp, ikke bare for at holde tråd i deres interne regnskaber og pengestrømme, men også for at kunne aflægge korrekte regnskaber og årsrapporter til myndighederne.
Se efter dette når du vælger din bogholder
Når du vælger din bogholder, skal du naturligvis finde en, som får gode anmeldelser. Med det menes der, at de fleste virksomheder i dagens Danmark har en online profil, hvilket har gjort det muligt for deres tidligere kunder at anmelde dem. Du kan med fordel tage et nærmere kig på disse anmeldelser, så du kan vurdere, om det er en bogholder, du kan forvente at blive glad for.
Derudover kan du med fordel vælge en bogholder, som kender de systemer i bruger internt i virksomheden. Mange bogholdere har et godt op bredt kendskab til de mest gængse IT-systemer, hvilket sikrer en mere glidende overgang ind i jeres arbejdsrutiner. Skulle en bogholder først læres op i jeres økonomistyringssystemer, ville der gå arbejdstid med dette, ligesom det kunne risikere at koste fejl. Ved at bogholderen allerede kender systemerne, kan virksomheden føle sig mere tryg og forvente hurtig hjælp.
I dag er det desuden muligt at tilknytte bogholdere, som arbejder freelance. Det betyder, at særligt for mindre og mellemstore virksomheder er der gode fordele at hente. Denne størrelse virksomhed har nemlig ikke altid råd til en fast regnskabsansat, og heller ikke nødvendigvis kompetencerne til at klare større regnskaber selv, hvorfor det giver glimrende mening at kunne tilkalde en freelance bogholder på opgavebasis, hvorved man altså undgår at have en stor fast udgiftspost til en internt ansat.
Husk desuden, at en god bogholder ikke nødvendigvis kun kan klare regnskaber, men også kan hjælpe med analyser at konkurrenterne, samt finde potentialer internt i virksomheden ved at se på pengestrømme, udgiftsposter og meget mere.
En god bogholder kan derfor skabe et større rådighedsbeløb og bidrage til vækst i virksomheden. Det er bogstaveligt talt guld værd!